Af Lars Løkke Rasmussen, tidl. Statsminister, politisk leder og folketingsmedlem Moderaterne og Tobias Grotkjær Elmstrøm, advokat og folketingskandidat for Moderaterne
Mens vi er i fuld gang med at afvise veluddannede herboende udlændinge fra vestlige lande, som ønsker permanent opholdstilladelse i Danmark, så skriger flere brancher på kvalificeret arbejdskraft. Det er brancher på tværs af fag og uddannelser, lige fra ufaglærte i restauranter, hoteller og rengøringsfaget til højtuddannede IT-folk, ingeniører og forskere.
Seneste hovedrystende eksempel er den 32-årige amerikanske økonom Benjamin Schenkel, som siden 2014 har boet i Danmark og arbejdet som analytiker i NORDEA. Vi har mødtes med Benjamin Schenkel for at blive klogere på, hvordan han har oplevet turen gennem det danske udlændingesystem. Hans oplevelse bekræfter blot vores formodninger med området qua de erfaringer, som vi har oplevet, som henholdsvis advokat med speciale i udlændingeret og folketingsmedlem.
Bureaukratiske benspænd
Det er bekymrende, at de offentlige myndigheder behandler velkvalificerede ansøgere som et sagsnummer fuldstændig blottet for empati og almindelig sund fornuft. Systemet holder dem hen med urimeligt lange svartider, bureaukratiske benspænd og uden mulighed for en human sagsbehandling.
Eksemplet med Benjamin Schenkel er grotesk, da hans afslag blev givet på baggrund af, at han ikke opfyldte medborgerskabskravet, om at have udført frivilligt arbejde i en dansk forening.
Den konklusion kom sagsbehandleren i Udlændingestyrelsen frem til, da den forening, som Benjamin Schenkel var frivillig i, havde en engelsksproget hjemmeside. Det betød, at han fik afslag, og efterfølgende selvfølgelig ankede afslaget. I ankesagen kom det frem, at arbejdet i foreningen foregår på dansk, og han havde lavet andet frivilligt arbejde. Herefter blev afgørelsen ændret, og Benjamin Schenkel fik tildelt permanent opholdstilladelse.
Indfør fornuft og undersøgelsesprincippet på udlændingeområdet
I stedet for at sagen endte i en ankesag, kunne man blot have foretaget et enkelt telefonopkald til ham, for på den måde at få opklaret om kravet var opfyldt. Dermed kunne man have undgået en ankesag, samt de mange spildte ressourcer, der blev brugt på ankesagen af ”systemet”. Samtidig er de menneskelige konsekvenser for ansøgeren utrolig belastende, og i dette tilfælde strakte det sig over 18 måneder i total uvished for, hvordan fremtiden skulle forme sig.
Et konkret politisk indgreb bør blive, at Udlændingestyrelsen bliver omfattet af undersøgelsesprincippet – hvis de i Benjamins Schenkels sag havde haft skriftligt partshørt eller bare ringet til ham, så havde de fået svar og erfaret, at han havde ret til permanent opholdstilladelse fra starten. Vi kender undersøgelsesprincippet fra blandt andet sager på socialområdet.
Benjamin Schenkel havde allerede bestået Indfødsretsprøven, som er højere niveau end Medborgerskabsprøven. I sådanne tilfælde burde man indføre en skønsmæssig mulighed i udlændingelovgivningen, så Udlændingestyrelsen kan foretage et konkret skøn ud fra fornufts- og rimelighedsbetragtninger.
Stramning på stramning har gjort Danmark fattigere
Medierne har gennem de seneste måneder berettet om utallige sager, hvor de uheldige og utilsigtede virkninger af de seneste års stramninger medvirker til at gøre Danmark fattigere, fordi de rammer mennesker, der på alle rimelige målekriterier vil være en gevinst for Danmark.
Vi er derfor nødt til at få revurderet stramningerne, og kigge med fornuft og fairness på, hvordan vi fremover kan stille kriterier op for mennesker, som gerne vil leve i Danmark og bidrage til det danske samfund.
Det gælder både ressourcestærke mennesker, som Benjamin Schenkel, men også de integrerede unge fra minoritetsbaggrunde. Det kan være vanskeligt for dem at få lige rettigheder, trods det at de er opvokset i Danmark, taler sproget, og bidrager positivt. Vi skal ændre reglerne både for deres skyld men i særdeleshed for Danmarks skyld.
Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft, det gælder både kloge hænder og hoveder. Vi står midt i en tilspidset situation, hvor virksomheder siger nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft, det er uholdbart.
Det er selvfølgelig ikke gjort ved, at vi blåøjet giver flere udlændinge permanent opholdstilladelse, men i de tilfælde hvor det helt åbenlyst er en gevinst for Danmark, så må vi ikke have et system, som uden videre afviser stærke ressourcer, som kan gøre Danmark rigere.
Vi skal lære af Benjamins sag og gøre noget fundamentalt anderledes ift. udlændingelovgivningen. Vi er nødt til at indsætte et menneske i stedet for systemet – i dag har vi opbygget et system for systemets skyld, det skal vi væk fra. Vi skal have genoprettet kontakten og nedtone systemet – det er mennesker, som skal behandles fair. Lad os håbe og forvente, at Benjamin Schenkel blev den sidste, som måtte opleve en grotesk behandling i det danske udlændingesystem. Desværre er det formentlig ikke tilfældet, da vi i næste uge skal mødes med amerikanske Katie og høre hendes historie.