En mere retfærdig retspolitik
Det er for mig magtpåliggende, at vi i Danmark alle er lige for loven og respekterer de danske værdier og principper, der ligger til grund for vores fælles institutioner. Retspolitik ligger mit hjerte nært, da min forkærlighed for jura har været en stor del af både min karriere som advokat og politiske motivation.
Jeg mener, at vi med fordel kan lave mange ændringer i vores retspolitik for at få en mere sammenhængende og ansvarlig retspolitik.
Jeg vil derfor fokusere på:
Bedre betingelser for ofre
I mit arbejde som bistandsadvokat i hundredvis af sager har det været smerteligt tydeligt, at fokus på offeret blegner i forhold til fokusset på de sigtede.
Det gør sig i dag gældende, at bliver man som forbryder sigtet for kriminalitet, får man af staten med det samme tildelt en forsvarsadvokat, men hvis du som offer anmelder andre for kriminalitet, står man selv med ansvaret, og får ikke en bistandsadvokat beskikket lige så hurtigt.
Jeg foreslår helt konkret, at offeret på lige fod med den sigtede skal tildeles en bistandsadvokat i forbindelse med anmeldelse af kriminalitet, som kan varetage offerets interesser igennem forløbet til en retssag. Dette gælder i dag kun for sager om seksuelle overgreb.
I Danmark bryster vi os af at være en ukrænkelig retsstat – derfor er dette forslag vigtigt.
Som bistandsadvokat har jeg repræsenteret mange ofre, som har fået ødelagt deres liv på grund af den kriminalitet, de har været udsat for.
Det har ofte kæmpe psykologiske indvirkninger på offerets mentale trivsel, hvilket desværre ofte bliver svært negligeret. Det er komplikationer, der kan knække mennesker, hvis de bliver efterladt alene med at håndtere dem. Det er desværre ikke langt fra alle ofre, der har en privat ulykkesforsikring, som kan dække psykologbehandlinger, da de færreste ikke regner med at blive udsat for kriminalitet.
Jeg foreslår i den sammenhæng, at vi skal tilbyde gratis psykologhjælp til alle ofre, der ikke har en privat ulykkesforsikring. Tilbuddet skal hvile på en klar lægefaglig vurdering. Staten skal have beføjelser til at indkræve omkostningerne for behandlingen hos forbryderen, såfremt vedkommende bliver dømt i en retssag.
Disse forslag vil betyde, at fokus finder vej til ofrene frem for forbryderne.
Strengere straf for grov kriminalitet
Lad os gå statistisk til værks.
I Danmark blev der ifølge Danmarks Statistik i 2021 truffet afgørelser i 11.337 sager om voldsforbrydelser, hvor 6.462 blev fundet skyldige. Det svarer til at vi har 116 voldsforbrydelser pr. 100.000 indbyggere – og det er altså udelukkende de sager, der finder vej til retssalen.
Ser man bredere på tendensen blev 1,3% af danskerne, ifølge Det Kriminalpræventive Råd, udsat for vold i 2021. Det svarer til 56.000 voldsofre (!). Det er fuldstændig uacceptabelt at udøve vold mod en andens person. Det er et problem, vi omgående skal forsøge at komme til livs.
Jeg foreslår, at vi grundlæggende indfører strengere straffe for forbrydelser af særligt krænkende karakter som f.eks. voldtægt, mord, hustruvold, børnemishandling, grov vold samt hjemmerøverier.
Det er desværre nødvendigt med strengere straffe, for at opnå en mere afskrækkende og præventiv indsats i mod den meget forskruede voldsbaserede kriminalitet – det her er ikke mennesker – man kan rehabilitere til empati.
Ydermere skal de hårdere straffe gradueres eksponentielt, så flergangsforseelser straffes hårdere og hårdere.
Det er her vigtigt for mig at understrege, at der er tale om strengere straffe for denne skrækkelige form for kriminalitet og ikke småforseelser, hvor jeg i stedet mener, at vi som samfund har en mulighed for at hjælpe folk ud af kriminaliteten på andre måder.
Kortere sagsbehandlingstid
Forestil dig, at du skal have behandlet din sag ved retten. Det kommer til at tage tid. Lang tid.
I øjeblikket er der ca. 2.200 ansatte ved Danmarks Domstole, heraf ca. 380 dommere. Det samlede driftsbudget er på ca. 2 mia. kroner. De 24 byretter behandler ca. 750.000 sager om året, Østre Landsret ca. 8.000 sager, Vestre Landsret ca. 6.000 sager og Højesteret ca. 300 sager.
Det er klart, at så mange sager vil betyde, at sagsbehandlingstiderne er lange, men de er i dag blevet for lange. Lange sagsbehandlingstider kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte borgere og virksomheder. Spørgsmålet om sagsbehandlingstid er generelt afgørende for borgere og virksomheders tilfredshed med den offentlige forvaltning.
Jeg foreslår derfor, at vi i indfører et universelt loft over sagsbehandlingstiden.
Det skal ikke længere være en ekstra bekymring og overvejelse, at man i det danske retssystem står med store økonomiske og psykiske omkostninger, fordi man er efterladt til at vente.
Den forskel i sagsbehandlingstid, der i øjeblikket gør sig gældende i Danmark, er grundlæggende uretfærdig. Det bør ikke være afgørende, om man bor i f.eks. Aarhus eller Glostrup i forhold til, om man kan få sin sag behandlet hurtigt, eller om man pænt må vente på sidelinjen i årevis – denne problematik ville en sagsbehandlingsgaranti gøre op med.
Vi skal derfor afsætte flere penge til domstolene og politiet for at opnå den her garanti.
Politiet skal efteruddannes og specialiseres, så de nemmere kan varetage anmeldelser af meget varierende karakter. Domstolene mangler desperat medarbejdere, hvor bl.a. dommere bruger tid på administrativt arbejde, der i stedet kunne håndteres af studentermedhjælpere eller sekretærer. Dette ville frigive en masse tid, så dommerne i stedet kunne fokusere på de mange verserende sager.