Bedre adgang til sundhed

Det danske sundhedsvæsen og sygesikring er et essentielt organ i det danske samfund. 

Det erfarede jeg på egen krop, da jeg få år tilbage blev ramt af en blodprop.

Det er fundamentet for, at vi i Danmark kan sove trygt om natten velvidende, at der er nogen til at tage os af os, hvis uheldet skulle være ude. 

Vi har heldigvis i Danmark et af verdens bedste sundhedssystemer, men i takt med, at vi bliver flere og flere og lever længere, lægges der yderligere pres på vores sundhedssektor. Derfor er nytænkning og innovative løsninger nødvendige, når vi i fremtiden vil sikre et velfungerende sundhedssystem.

Jeg vil derfor fokusere på:

Nedlægge regionerne  

Det er en debat, der tidligere har verseret. 

Forvalter regionerne effektivt de skattekroner, der skal gå til vores sundhed? For mig at se er svaret nej. Danmark er et lille land og, ja, at nedlægge regionerne giver et større nationalt ansvar og overblik, men flytter samtidig sundhedsvæsenet tættere på den enkelte og øger både ’familielægens’ og kommunernes ansvar og rolle. 

Det sundhedsfaglige personale skal i højere grad væk fra kontoret, væk fra computerskærmen og ud til patienterne, som først og sidst er dem, vi skal indrette os efter. 

Jeg foreslår at nedlægge regionerne og drive landets sygehuse under én professionel ledet sundhedsforvaltning – SygehusDK med sundhedsklynger indeholdende regionale sygehuse, familielæger og kommuner.  

Patienten kommer i centrum, og vi får en sammenhængende plan for behandling og forebyggelse, hvor der tænkes på tværs af sektorer. På den måde får vi et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen i alle landets kommuner. 

Forbedre responstiden på ambulancer

Det kan ikke være rigtigt, at i vi i Danmark har en af verdens største sundhedssektorer, men at forulykkede danskere skal vente længere end nødvendigt på en ambulance, da der er for få af dem, eller fordi de bor i en region med en længere distance for land til hospital.  

I 2021 lovede Region Midtjylland for eksempel at forkorte responstiderne i områder, hvor den var for lang. Det viser tal fra 2022 ikke har været tilfældet. 

Det er især problematisk, at ens postnummer bestemmer, hvem der må vente længere tid på en potentielt livsreddende ambulance end andre. I 49 ud af 76 østjyske postnumre holdt målet om en responstid på 10 minutter ikke. 

Det er et kæmpe svigt, og vi fortjener simpelthen et hurtigere og mere effektivt ambulancevæsen, hvor ingen er overladt til sig selv, når uheldet er ude. 

Jeg foreslår, at akutberedskabet tilføres midler til indkøb af flere ambulancer og personel for at imødekomme den her problematik. En del af løsningen er også inkorporeret i nedlægningen af regionerne, da ambulancer i højere grad ville kunne varetage nærområder rodfæstet i den nye inddeling af sundhedssektoren. 

Pakkeforløb i psykiatrien

I stigende grad bruges pakkeforløb som en mulighed for både at skabe øget opmærksomhed og reel forandring for en patientgruppe, og på den måde løfte et sundhedsfagligt område; vi så det med de succesfulde kræftpakker; vi så det med de succesfulde hjertepakker. 

I Danmark er den mentale trivsel desværre i nedgang. Ifølge psykiatrifonden får hver tredje af os på et tidspunkt i livet en psykisk sygdom. Hvert år har mere end 700.000 voksne danskere symptomer på psykiske lidelser. Og i hver eneste skoleklasse sidder der et eller to børn med så store psykiske problemer, at de har brug for professionel hjælp.

Det er absurde tal, vi ser i lyset af den svære coronatid, og derfor er tiden inde til, at vi indfører pakkeforløb i psykiatrien på lige fod med kræft- og hjerteområdet. Det er på alle parametre en mere helhedsorienteret og effektiv behandlingsmetode at tænke på det overordnede billede i stedet for at symptombehandle. 

Vi skal den mentale mistrivsel til livs, og dette forslag er et stort skridt i den rigtige retning.

Det konkrete indhold af pakkeforløbene skal udvikles af Sundhedsstyrelsen på baggrund af klinisk evidens, så hvert forløb får størst mulig indvirkning på patienterne. 

Mærkesag på 60 sekunder