En mere human udlændinge- og flygtningepolitik

Danmark skal, som et af de lande, der sætter menneskerettigheder højest, være parat til at modtage flygtninge, som har et reelt behov for beskyttelse. Det være sig flygtninge, som er forfulgte af individuelle grunde, eller som er fordrevet fra deres hjemland grundet krigshandlinger, og som i en kortere eller længere periode har behov for beskyttelse. 

Samtidig skal det være sådan, at når behovet for beskyttelse ikke længere er til stede, skal flygtningen som det klare udgangspunkt rejse tilbage til sit hjemland, og være med til at genopbygge dette.

Det skal dog endvidere være sådan, at en flygtning, der har bidraget aktivt til det danske samfund, herunder er tilknyttet arbejdsmarkedet, den dag der ikke længere er behov for beskyttelse, skal have mulighed for at konvertere sin flygtningestatus til en arbejdstilladelse, således at erhvervslivets behov for arbejdskraft ikke svækkes ved, at en flygtning returneres til sit hjemland. 

Således vinder alle. 

Svaghederne ved det nuværende asylsystem skal imødegås ved, at der – som supplement til muligheden for at søge om asyl i Danmark – blandt andet indføres et fælles system for anerkendelse af flygtninge i FN (UNHCR). 

FN bør oprette og drive flygtningelejre i nærområderne til de lande, flygtningestrømmene kommer fra. Flygtningelejrene skal være modtagecentre for flygtninge. 

De flygtninge, der søger om asyl i Danmark, skal have ret til at arbejde i Danmark fra det tidspunkt, de er registreret som asylansøgere, og de skal tilbydes et job. Dette skal kombineres med en motivationsfremmende pligt, således at der kan reduceres i ydelser, hvis arbejdspligten ikke overholdes.

I dag er det Udlændingestyrelsen, der vurderer, om forskellige lande er sikre at sende flygtninge tilbage til. 

Det viser sig, at Udlændingestyrelsens vurdering af situationen i Syrien har været stærk kritisabel, hvorfor en lang række NGO’er, som tæller blandt andet Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp, har forsøgt at påvirke vurderingen. Jeg mener, at det skal være nogle uafhængige eksperter, der fremadrettet vurderer, om respektive lande er sikre at hjemsende flygtninge til, så vi får mere retvisende vurderinger.

For nuværende er reglerne for familiesammenføring i Udlændingeloven meget indviklede og unødigt komplicerede. 

Dette er et resultat af mange års stramninger på udlændingepolitikken, der desværre har fået negativ betydning for mange danskere, der har fundet kærligheden i udlandet. 

Det er min klare holdning, at danskere, der er gift med udlændinge, skal have ret til at etablere sig permanent i Danmark med deres ægtefælle/partner og deres børn.

Konservativt estimeret er der mindst 200.000 danskere i udlandet. Heraf har rigtig mange udlandsdanskere stiftet familie under opholdet i et andet land. For dem er det yderst vigtigt at have sikkerhed for, at de kan komme hjem til Danmark med deres ægtefælle og børn, selv om kærligheden blev fundet uden for Europas grænser. 

Desværre ser vi flere og flere hjerteskærende sager, hvor danskeres udenlandske partnere nægtes familiesammenføring, selvom de har alle forudsætninger for at integrere sig og aktivt bidrage til den danske økonomi. Det er simpelthen en ærgerlig situation for alle involverede. 

Af den årsag foreslår jeg konkret, at Udlændingeloven skal revideres, så det fremgår tydeligere, hvilke krav man skal leve op til for at få mulighed for familiesammenføring. Kravene skal dernæst afspejle sund fornuft. 

Jeg foreslår bl.a. konkret, at bevis for skolegang ikke behøver at være et skriftligt dokument, såfremt dette er gået tabt, men at en verbal bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen er tilstrækkeligt. På den måde undgår vi flere kedelige sager, hvor velintegrerede udlændinge nægtes familiesammenføring, fordi deres danske partner ikke kunne fremskaffe deres uddannelsesbevis. 

Permanent ophold

Reglerne for permanent ophold har desværre lidt under forskellige regeringers stramninger. 

I øjeblikket gør det sig gældende, at udenlandske borgere skal efterleve det såkaldte beskæftigelseskrav. Kravet dikterer, at man inden for de sidste 4 år skal have haft ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 3 år og 6 måneder. 

Det er  problematisk, at uddannelse og praktik under uddannelse ikke indgår i dette beskæftigelseskrav. Det betyder konkret, at vi har udenlandske borgere, der dygtiggør sig i Danmark og integrerer sig igennem deres uddannelse, men disse mennesker må så vente yderligere 3 år og 6 måneder med at opnå permanent opholdstilladelse – vel og mærke, hvis de finder et arbejde lige efter endt uddannelse. 

Vi straffer altså udlændinge for at uddanne sig til det danske arbejdsmarked. 

Jeg foreslår helt konkret, at uddannelse og praktik skal indgå som en alternativ mulighed til beskæftigelseskravet, for at opnå permanent opholdstilladelse. Både lønnet og ulønnet praktik eller andet arbejde indenfor en uddannelse, som f.eks. et projektorienterede forløb, skal også være omfattet.

Dansk statsborgerskab

Dansk statsborgerskab er i dag ekstremt svært for udlændinge at erhverve sig.

I 2021 var det omkring 1.300 personer, der bestod den meget omtalte indfødsretsprøve, men højredrejningen i dansk politik har formået, at skabe et skrækscenarie, hvor alle og enhver bare kan blive danske statsborgere.

Dette er ikke tilfældet, og rigtigt mange velintegrerede udlændinge kan ikke begå sig i samfundet på lige fod med deres danske medborgere, da de ikke kan få fingrene i det bordeauxrøde pas. 

Jeg foreslår bla., at en 18-årig person, der er født og opvokset i Danmark, skal tildeles dansk statsborgerskab, såfremt de har fået deres afgangsbevis fra folkeskolen. og kan fremvise en ren straffeattest. 

Der skal simpelthen nogle overordnede fornuftige linjer tilbage i udlændingepolitikken, så vi kan komme mistænkeliggørelsen af vores medborgere til livs.