Bedre rammer for iværksætteri og innovation
Hvor skal det næste store danske eksporteventyr komme fra? Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for, at vores virksomheder kan lave bæredygtige, profitable og smarte løsninger på nutidens problemer?
Da jeg i august 2013 startede advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm, gik det op for mig, hvor mange barrierer og unødvendige forhindringer, der gør sig gældende for nyopstartede virksomheder. Det er et hovedrystende stort bureaukrati, der i dag står mellem kloge, idérige iværksættere og muligheden for at produktudvikle deres hjertebarn.
Vi har i Danmark et solidt fundament for innovation med uddannelse i verdensklasse, velfungerende institutioner, veludviklet infrastruktur og store mængder af privat kapital – derfor er det ærgerligt, at vi ikke sørger for, at vores dygtige danske iværksættere bedst muligt kan omdanne de ressourcer til virksomheder, der skal sikre fremtidens velstand og velfærd. Det kan, og må vi gøre bedre!
Jeg vil derfor fokusere på:
Afbureaukratisering
Jeg ved af erfaring, at der er en masse bureaukrati i form af store mængder papirarbejde, når man starter virksomhed. Det tilslutter ifølge SMV Danmark 71% af danske iværksættere sig. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det er vanvittigt frustrerende at sidde med formularer og deadlines for nyopstartede virksomheder, der hellere vil bruge tid og energi på at udvikle på produktet og idéen, der jo er udgangspunktet for vores virksomheder.
Det skal vi til livs, så vi kan få flere succesfulde start-ups i Danmark, og ikke mister konkurrencen til udlandet. Vi skal modsætte os irrationelle regler som f.eks. regeringens krav om et statsgodkendt regnskabsprogram – lad nu de erhvervsdrivende selv bestemme.
Helt konkret foreslår jeg, at nyopstartede virksomheder garanteres fri proces i retssager om krænkelse af ophavsret. Hver fjerde nyoprettede virksomhed i Europa har oplevet, at rettighederne til deres produkt er blevet krænket, men har ikke haft midlerne til at føre sag. Min foreslåede garanti ville sikre, at virksomheder stadig har incitament til at videreudvikle og innovere deres produkter.
Til at supplere ovenstående forslag, så jeg gerne, at virksomheder brugte mindre tid på at indberette til det offentlige. En effektiv måde at komme dette til livs ville være, at det offentlige skal kompensere nyopstartede virksomheder og iværksættere for den tid, de er nødsaget til at afsætte for at kunne imødekomme statens mange krav, der ikke er relevant for virksomhedens drift. Kompensationen bør komme i form af et fradrag i forbindelse med skatteindbetaling.
Crowdfunding
For nyopstartede virksomheder kan risikovillig kapital være fuldstændig afgørende for, hvorvidt iværksætter-eventyret bliver til virkelighed eller ej.
Det kan ikke understreges nok, at vi i Danmark på dette område har et uforløst potentiale.
Mange danskere ligger inde med store formuer, de gerne vil have ud at arbejde. Crowdfunding er i denne sammenhæng et nyttigt redskab, da man igennem officielle crowdfunding-platforme kan investere i nyopstartede virksomheder.
Man har allerede købt ind på idéen i Sverige, Holland og Norge, hvor crowdfundingsmarkedet har medfinansieret mange dygtige iværksættere. Potentialet er enormt, hvorfor Dansk Industri og SMV Danmark anbefaler, at vi letter på de rigide regler omhandlende crowdfunding i Danmark. Jeg anbefaler i stedet, at crowdfunding-indtægter gøres skattefri for nyopstartede virksomheder, så investeringerne får lov at arbejde i virksomhederne frem for at ryge i lommen på ”skattefar”.
Crowdfunding har især vist sig at være effektivt til at finansiere grønne højvækstvirksomheder, hvorfor dette tiltag endvidere vil hjælpe med at innovere fremtidens klimaløsninger.
Internationale talenter
For nyopstartede virksomheder er der en global kamp om de mest kvalificerede og kløgtige talenter, der skal sikre succes.
I Danmark har den hovedløse udlændingepolitik også påvirket adgangen til disse talenter, der i høj grad kan bidrage til Danmark med deres viden og engagement. Det blev vi for nyligt gjort bekendt med, da en amerikansk energiforsker blev nægtet adgang til Danmark, og dermed ikke kunne bidrage til den grønne omstilling i Danmark.
Jeg ved af erfaring, at lovgivningen på dette område er kompliceret og fyldt med barrierer. Den sunde fornuft er forsvundet, og vi skal have den tilbage. Vi skal i Danmark have bedre adgang til de internationale talenter, og derfor foreslår jeg, at vi på lige fod med Finland indfører 90-dage-systemet:
I 90 dage kan talenterne og deres familier prøve Danmark af, og se om det er et sted, de kunne tænke sig at bo og arbejde. De udvalgte talenter får hjælp til at udfylde alle de officielle papirer vedrørende bolig, skole og institutionsplads til deres børn, introduktion til investorer, tech-hubs og hjælp til at søge om opholdstilladelse samt finde en permanent bolig.
Dette tiltag vil gøre Danmark attraktivt for de essentielle talenter, vi så uendeligt har meget brug for.