Flere penge til sundhedsvæsenet – og de findes allerede

Debatindlæg af Tobias Grotkjær Elmstrøm, Folketingskandidat Moderaterne Østjylland

Vi er i Danmark generelt stolte af vores velfærdssamfund, der også i den amerikanske valgkamp blev anvendt både som forbillede og skræmmebillede. En særlig del af vores velfærd bygger på vores lige adgang til sundhedsvæsnet, hvor alle borgere igennem skatten kan modtage behandling.

Men hvad betyder det for vores velfærdssamfund, når sundhedsvæsnet fejler? De seneste år har vi desværre set flere eksempler på, at sundhedsvæsnet ikke fungerer, som man kunne ønske sig. Historier om en 21-årig og 14-årig der skal vente hhv. 11 og 10 år på en konsultation. Skyderiet i Fields, hvor gerningsmanden bliver mentalundersøgt, og det kommer frem, at ”han er kendt af psykiatrien”, men har tydeligvis ikke fået den nødvendige behandling. Vi ser også store forskelle i regionernes ventetider og kvaliteten af behandlingerne er for svingende.

Problemerne i sundhedsvæsnet tilskrives ofte de manglende ”varme hænder”, hvor der mangler ressourcer og kapacitet. Før Sygeplejerskestrejken i 2021 var personalet nået til bristepunktet, hvor løsningen ikke kom ved forhandling mellem parterne men som et lovindgreb, hvilket også efterfølgende medførte kortvarige arbejdsnedlæggelser i protest. I samme periode hørte vi også om tilsvarende problemer hos jordemødrene, hvilket viser, at problemet findes flere steder.

Disse problemer bliver kun mere massive, når behovet for sundhedsvæsnet i fremtiden bliver større, samtidig med at det er svært for hospitalerne at ansætte flere, da flere stillinger allerede mangler bemanding, og vi har for tiden en meget lav ledighed.

Der skal derfor ske noget drastisk for at gøre det attraktivt at arbejde i det danske sundhedsvæsen, hvor der lægges vægt på en effektiv behandling af den enkelte borger. Dette er endnu ikke løst, selvom der er afgivet løfter fra begge sider af Folketinget igennem flere år, om at gøre op med bureaukratiet og sikre et effektivt og ordentligt sundhedsvæsen.

Selvom flere maler et billede af, at dette vil medføre skattestigninger og besparelser på andre områder, så må vi i første omgang spørge os selv, om de penge der bliver brugt på sundhedsvæsnet i dag, også bliver brugt til kerneområdet, altså kontakten og behandlingen af borgeren. 

Vi er nødt til at sikre os, at pengene bliver brugt effektivt. Dernæst må vi spørge os selv, om vi ønsker et velfærdssamfund, hvor sundhedsvæsnet ikke fungerer?

Pengene, eller hvert fald en stor del af pengene, findes allerede i samfundet. Der anvendes i dag i højere grad vikarer, der er en dyrere løsning fremfor fastansættelser. Der kan ske effektiviseringer på hospitalerne både ved afbureaukratisering og ved at sikre den rigtige fordeling af ledere og udførende personale.

Opgørelser fra Forsikring & Pension viser, at der i 2020 blev brugt ca. 2.5 mia. kr. i præmieindbetalinger til sundhedsforsikringer, ligesom Sundhed Danmark i deres branchestatistik fra 2020 viser en omsætning i det private sundhedsvæsen på ca. 1.7 mia. kr., hvor 51 % stammer fra offentligt henviste patienter samt selvbetalende patienter. Ved at begrænse behovet for sundhedsforsikringer og selvbetalende patienter, vil der være penge at hente i sundhedsvæsnet, penge der allerede eksisterer og anvendes til behandlinger i dag.

I Moderaterne går vi ind for at Regionerne nedlægges, og i stedet skal den overordnede styring af de danske sygehuse ske ved etablering af SygehusDK. Her skal man stå for det overordnede ansvar for alle danske sygehuse og dermed sikre at regionale forskelle udviskes, så borgerne kan forvente en ensartet ventetid og behandling uanset hvor i landet, man befinder sig eller ønsker at blive behandlet. Ved oprettelsen af SygehusDK vil vi samtidig reformere psykiatrien, som de fagprofessionelle i mange år har ment er nedprioriteret og underfinansieret.

Det private sundhedsvæsen er for os et fornuftigt alternativ, der kan bidrage i spidsbelastninger, så der opnås større fleksibilitet og som kan fungere som sund konkurrence, hvor det offentlige kan måles på dets effektivitet og omkostninger. Men det er vigtigt for os, at det offentlige sundhedsvæsen for borgeren er førsteprioritet, et sted hvor man er tryg og ved, at man får en effektiv behandling, som både de ansatte og vi borgere kan være stolte af.